Her vil du kunne finde billeder og oplysninger om aktuelle og tidligere kuld

Hvorfor en hvalp fra os

 

Som opdrætter i DKK har man gennemgået DKK opdrætter uddannelse og haft kennelbesøg.

Vi har gennem 2 årtier opdrættet lhasa apso kender derfor racen til bunds. Vi kender de blodlinier, vi arbejder med, og dermed også hvad du som hvalpekøber kan forvente.

En tæve hos os får maksimalt 2 kuld hvalpe i dens levetid og har derfor et hundeliv udenfor hvalpekassen. Alle vores drægtige tæver og hvalpe bliver efter fødslen tilset af en dyrlæge både før og efter fødslen.  

Fra det sekund hvalpene fødes får hvalpene rigeligt med menneskelig kontakt. De vejes dagligt og har man først oplevet et kuld nyfødte hvalpe, ved man, at det er umuligt at holde fingrene fra dem. I takt med at hvalpene vokser stifter de gradvist bekendtskab med verdenen omkring dem. Med hvalpen følger også en hvalpepakke samt et hæfte, der omhandler det at få en hvalp i huset. 

Når hvalpen flytter hjemmefra er den tilset af dyrlæge, vaccineret, aformet, har prøvet at køre bil og er præget til et liv med mennesker.

 

På nettet kan du finde mange meget billigere hvalpe end vores, men der også en meget stor forskel på den hund, du køber. Køber du hos os, får du en hund, der ser ud, som en lhasa apso skal se ud. Du får en hund, hvor forældrene er udvalgt og ikke tilfældigt sat sammen, og du får vores hjælp og vejledning. Så som i så mange andre ting i livet, får man hvad man betaler for. Og en ting er sikkert, vi tjener ikke penge på vores hundehold.